fbpx

Mål, undervisningsplaner og prøver

Undervisningsplaner

Biologi
Vi underviser i biologi på 7.-9. klassetrin.
De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:
  • De levende organismer og deres omgivende natur
  • Miljø og sundhed
  • Biologiens anvendelse
  • Arbejdsmåder og tankegange

FORMÅL

Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologien. Der skal lægges vægt på forståelsen af sammenhænge.
Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelse og opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstilling.
Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen.


SLUTMÅL

Efter 9. klasse.


De levende organismer og deres omgivende natur

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
  • kende og beskrive udvalgte organismer, deres livsytringer og tilpasninger til forskellige livsbetingelser
  • kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme
  • redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed og evolution.

Miljø og sundhed

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
  • beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner
  • kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed
  • beskrive menneskets anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling
  • forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den omgivende natur.

Biologiens anvendelse  

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
  • undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktionen
  • forklare forskellige biologiske principper i genteknologi
  • forholde sig til moderne bioteknologiers anvendelse og betydning for den enkelte, samfundet og naturen.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
  • søge biologisk viden og forståelse gennem egne undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet
  • undersøge udvalgte danske og udenlandske biotoper med deres biologiske mangfoldighed
  • kende til, hvordan biologisk viden bliver til gennem naturvidenskabelige arbejdsmetoder
  • genkende biologiske argumenter og modeller i samfundsdebatten samt overveje deres muligheder og begrænsninger
  • forholde sig til værdier og interessemodsætninger knyttet til problemstillinger med biologisk indhold.
For at opfylde ovennævnte har skolen valgt at arbejde med følgende emner og temaer.
Der arbejdes i videst mulig omfang tværfagligt med fysik/kemi og geografi.
Emner/temaer
Biologi
Landbrug og fiskeri
Væksthuset
Planteceller. Næringssalte. Næringsoptagelse. Fotosyntese og økosystemer. Forædling. Naturgrundlaget og bæredygtig udvikling. Økosystemer. Biologisk mangfoldighed.
Kulstof
Fotosyntese. Respiration. Forbrænding. Organisk stof. Miljø og forurening.
Vand
De ferske vande. Vandløbets liv. Søens liv. Havet. Naturforvaltning. Forurening.
Krop og sundhed
Menneskets kropfunktioner og sundhed. Skelet, muskler, sanser og nervesystem. Fordøjelse, lunger og blodkredsløb. Nerve og hormonsystem. Genteknologi. Arvelighed. Bakterier og vira. Globale miljø- og sundhedsproblemer. Livsstil.
Energiproduktion
Rensning/ikke rensning af røg. Forandring af floraen i forbindelse med rent/forurenet miljø. Forkalkning af naturen. Konsekvenser for fauna/flora ved syreregn.
Landbrug
Husdyr/produktion. Planteavl. Gødning. Vandløb. Genteknologi. Mejeriprodukter. Bæredygtig udvikling.
Levende organismer – deres opbygning.
Dyre og plantecelle. Gæreceller. Stofkredsløb i økosystem. Energistrømme. Forplantning og udvikling. Kønnet og ukønnet formering. Nerve- og muskelceller.
Mad og brændsel
Forbrænding. Nedbrydning af kulhydrater, fedtstoffer og proteiner. Proteinsyntesen. Kroppens energiomsætning.
Atmosfære
Global opvarmning. Menneskets ændring af økosystemer.
Evolution
Livets opståen. Vigtige trin i livets udvikling.
Dansk

FORMÅL

Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for sproget som en kilde til udvikling af personlig identitet, og som et væsentligt middel til at forstå sig selv i sammenhæng med kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber.

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt. Den skal give dem mod og evne til at formulere sig om deres liv, drømme og anelser i samtale og fortælling.

Eleverne skal tilegne sig redskaber gennem at lytte, læse, iagttage og formulere sig skriftligt således at de kan analysere og forstå menneskets grundvilkår. De skal evne at kommunikere og indgå i et alsidigt nuanceret sprogligt samspil med andre.

Undervisningen skal gennem oplevelse og læsning af fortidens og vor egen tids litteratur styrke elevernes forståelse af sig selv, som en del af en dansk og international sammenhæng.

Danskundervisningen skal bygge på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Derfor har undervisningen endvidere til formål at medvirke til elevernes alsidige personlige udvikling. ved at pege på vekselvirkningen mellem sprog og virkelighed og mellem individ og fællesskab

Undervisningen skal også give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab.

SLUTMÅL EFTER 9. KLASSETRIN

Slutmål i dansk – Det talte sprog:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at (eleven skal kunne)

  • tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen
  • udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form
  • bruge kropssprog, og stemme i en form, der passer til situationen
  • bruge relevante hjælpemidler til støtte for mundtlig fremstilling.
  • lytte aktivt og analytisk både i samtale, fortælling og ved længere mundtlig fremstilling.
  • lytte til norsk og svensk med forståelse.

Slutmål i dansk – Det skrevne sprog – læse:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at (eleven skal kunne)

  • læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse
  • bruge forskellige læsemåder, der er afpasset læseformål, genre og medie
  • fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form
  • forholde sig åbent og analytisk til tekster fra forskelligartede medier.
  • opnå og vise indsigt i forskelligartede teksters og teksttypers egenart og virkemidler.
  • forstå og bruge forskellige trykte og elektroniske kildetyper (tekster, billeder og lyd)  målrettet og kritisk, herunder udvælge, bearbejde og sammenfatte det væsentlige i  teksten i forhold til læseformål
  • læse norske og svenske tekster med forståelse.

Slutmål i dansk – Det skrevne sprog – skrive:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  (eleven skal kunne)

  • skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen
  • udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form
  • styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst
  • anvende og forholde sig til korrekt sprog, retstavning og tegnsætning i egne og andres tekster.
  • anvende layout så tekst og billeder understøtter kommunikationen
  • skrive en læselig, personlig, rytmisk håndskrift med passende hastighed og skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik
  • indgå i dialog om egne og andres skriftlige fremstillinger
  • bruge informationsteknologi til at organisere, tydeliggøre og præsentere information til en bestemt målgruppe
  • fastholde det væsentlige af det, de læser, hører og ser.

 

Slutmål i dansk – Sprog, litteratur og kommunikation:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at (eleven skal kunne)

  • gøre rede for sproget som handlemulighed og anvende det i en form, der passer til situationen
  • tilegne sig kundskaber om sprog og sprogbrug, og om sproglig stil og korrekthed- samt om sprogets virkemidler, funktion og opbygning
  • have indsigt i sprog, teksters og forskelligartede mediers æstetik og gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation
  • tilegne sig kundskaber om dansk litterær og kulturel tradition og udvikling.
  • gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i tekster og andre udtryksformer.
  • fortolke, vurdere og perspektivere ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur samt sagprosa og andre udtryksformer på baggrund af såvel umiddelbar oplevelse som analytisk fordybelse
  • gøre rede for litterære genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler og  anvende dem i en form, der passer til situationen.
  • tilegne sig kundskaber om trykte og elektroniske medier, billedkunst, film og drama og  udtryksformernes sprog og æstetik .
  • anvende informationsteknologi til lyd- og billedforløb i fiktive og ikke-fiktive
  • udtryksformer og multimedier i en form, der passer til situationen
  • søge forskellig slags information og anvende den bevidst i en passende form.

DELMÅL BH.KL. – 2. KLASSE

Det talte sprog:

Eleven skal:

  • Kunne bruge talesproget i samtale, samarbejde, kommunikation og fremførelse
  • Kunne samtale om fælles oplevelser og fælles undervisningsstof
  • Fortælle om egne oplevelser, tanker og følelser
  • Lytte aktivt til kammeraterne, samt lærerens fortælling og oplæsning
  • Opøve gode fortællevaner/samtalevaner, herunder at tager ordet efter tur.
  • Dramatisere fortællinger og oplevelser
  • Tale med om kropssprog og stemme som udtryksmiddel

Det skrevne sprog- læse

Eleven skal:

  • Kunne bogstavernes navn, form og lyd
  • Anvende forskellige læse-strategier
  • Arbejde med forskellige læse-former, herunder stillelæsning og højtlæsning
  • Læse lette og ukendte tekster af både skønlitterær og faglig karakter
  • Undersøge samspillet mellem billede og tekst
  • Læse med forståelse og genfortælle handlingen i en tekst

Det skrevne sprog – skrive

Eleven skal:

  • Skrive i enkle fiktive genrer, som fx historier og eventyr
  • Skrive ud fra fantasi, billeder og læste tekster
  • Skrive berettende
  • Skrive kronologisk
  • Stave til lydrette og hyppige ord
  • Skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift
  • Skrive på computer og navngive dokument

Sprog, litteratur og andre udtryksformer:

Eleven skal

  • Arbejde med udvidelse af deres ordforråd og deres begrebsverden
  • Arbejde med sproglig opmærksomhed
  • Kende forskel på lyd, bogstav, stavelse, ord, sætning og tekst
  • Arbejde med læseforståelse og læseoplevelse.
  • Kende enkle sproglige virkemidler
  • Læse ældre og nyere børnelitteratur f.eks. billedbøger, tegneserier, historier, eventyr, sagn, myter, sange, rim og remser
  • Forstå at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier
  • Kunne skelne ml. fiktion og ikke-fiktion
  • Tale om personer, tid, sted og handling i tekster
  • Bruge sproget som middel til leg, underholdning, formidling og viden samt konfliktløsning
  • Udtrykke sig i tekst og billeder med inddragelse af teater, sang og musik.

DELMÅL FRA 3.- 6. KLASSE

Det talte sprog:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at (eleven skal)

  • bruge talesproget forståeligt og klart i fortælling samt samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse
  • udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, argumentation, debat, infor-mation, fortælling, oplæsning, interview, forespørgsel og drama og oplyse om fagligt stof
  • udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende mundtlig form
  • bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre
  • bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, bl.a. stikord og plancher
  • lytte aktivt til bl.a. eventyr, sagn og myter,  sange og salmer og følge op med analytiske og
  • vurderende spørgsmål
  • fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer i en mindre forsamling
  • forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer og kende til nogle ligheder og forskelle mellem nabosprogene.

Det skrevne sprog – læse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at (eleven skal)

  • læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning
  • bruge forskellige læsemåder – oversigtslæse, punktlæse og nærlæse
  • fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, referat og resumé
  • læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form
  • læse lette norske og svenske tekster.

Det skrevne sprog – skrive:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at (eleven skal)

  • skrive i fiktive og ikke-fiktive genrer
  • skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser
  • skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende og argumenterende
  • indsamle stof og disponere et indhold samt skrive fra idé til færdig tekst
  • bruge substantiver, verber, adjektiver og pronominer i korrekt bøjningsform i egne tekster og bruge regler for sammensætninger
  • bruge ordbogens opslagsdel samt stavekontrol og autokorrektur på computer
  • bruge nyt afsnit, sætte punktum, spørgsmålstegn og komma samt markere replikker i egne tekster
  • bruge illustrerende billeder i egne tekster
  • skrive en sammenbundet, letlæselig brugsskrift med passende hastighed
  • skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik
  • give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster efter vejledning
  • bruge skrivning bevidst som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog, hurtigskrivning og notater.

Sprog, litteratur og kommunikation:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at (eleven skal)

  • bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, formidling af viden og have viden om sprogets poetiske funktion
  • udtrykke viden om samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation
  • vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster
  • kende betydningen af sproglige virkemidler
  • skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget
  • kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog
  • kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne
  • finde udtryk for værdier både i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer
  • fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster samt andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende analytisk forståelse i samspil med andre
  • kende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion
  • gøre rede for genre, hovedindhold, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform og temaer i tekster og andre udtryksformer i samspil med andre
  • udtrykke sig i drama, billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner
  • søge information på forskellige måder samt forholde sig til resultaterne.

 

DELMÅL FRA  7.- 9. KLASSETRIN

Det talte sprog:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at (eleven skal)

  • bruge talesproget forståeligt, klart og varieret i samtale, samarbejde og diskussion
  • vælge den mundtlige genre, der passer bedst til situationen
  • fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten
  • udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form
  • bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation
  • bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, og gøre sig fri af manuskript
  • lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling
  • fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer
  • forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabosprogene.

Det skrevne sprog – læse:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at (eleven skal)

  • læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning
  • benytte varierende læsemåder afpasset efter formålet, oversigtslæse, punktlæse og nærlæse
  • fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resumé og notater
  • læse op og gengive egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form
  • læse norske og svenske tekster.

Det skrevne sprog – skrive:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at (eleven skal)

  • vælge den fiktive eller ikke-fiktive genre, der passer bedst til skriveformålet
  • skrive sammenhængende, klart, bevidst reflekterende og forståeligt om fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en form, der passer til situationen
  • skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende og reflekterende.
  • indsamle stof og disponere et indhold på en måde, der fremmer hensigten med kommunikationen og styrer skriveprocessen fra idé til færdig tekst
  • forholde sig til formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster
  • bruge regler for sammensætninger og afledninger i egne og andres tekster
  • bruge ordbogens opslagsdel og indholdsdel og bruge stavekontrol og autokorrektur på computer
  • bruge nyt afsnit, sætte tegn og markere replikker i egne tekster
  • anvende layout og bruge billeder i deres egne tekster
  • skrive en læselig brugsskrift med passende hastighed
  • skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik
  • give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster

Sprog, litteratur og kommunikation:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at (eleven skal)

  • bruge og gøre rede for sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, manipulation, formidling af viden samt sprogets poetiske funktion
  • gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation
  • forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed
  • gøre rede for betydningen af sproglige virkemidler og bruge dem
  • kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget. Kende til sprogets udvikling og mangfoldighed.
  • anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne
  • vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider
  • fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer
  • kende forskellige genrer og deres blandingsformer inden for fiktion og ikke-fiktion
  • gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform, tema og motiv, sprog og stil samt meningen i tekster m.v.
  • udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner i en form, der passer til situationen, samt i dramatisk form
  • søge information på en hensigtsmæssig måde i forskellige medier

 

UDVIKLINGEN I UNDERVISNINGEN:

Udviklingen i undervisningen fremgår af progressionen i de beskrevne delmål, som leder frem mod de beskrevne slutmål.

ELEVERNES ALSIDIGE UDVIKLING

I danskfaget arbejdes bevidst med at styrke elevens almene udvikling via en undervisning, der fokuserer på den enkelte elevs personlige, sociale og kulturelle kompetencer. Metodisk tilrettelægges undervisningen så eleven møder varierende arbejdsmetoder og samarbejdsformer.

Undervisningen tilrettelægges så eleverne vil møde faglige og personlige udfordringer af vidt forskellig art.

Skolen prioriterer et tæt skole/hjem samarbejde, som bl.a.  kommer til udtryk gennem ”hjemmebesøg” samt en række fællesarrangementer i løbet af året.

Fysik/Kemi

Vi underviser i Fysik/Kemi på 7.-9. klassetrin.
De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:
• Stoffer og fænomener omkring os.
• Det naturvidenskabelige verdensbillede
• Liv og Miljø.
• Teknologi.

FORMÅL

Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af.
Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet.
Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede.

SLUTMÅL

Efter 9. klasse.

Fysikkens og kemiens verden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser
• kende til udvalgte stoffers kredsløb i naturen.

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• kende til udviklingen i den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser
• kende til forskellige tiders forestillinger om universets opbygning og udvikling
• kende til væsentlige træk ved den teknologiske udvikling.

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
• gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning
• beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger
• beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet
• beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen i fysik-kemi tager sit udgangspunkt i den viden og erkendelse eleverne har opnået i undervisningen i natur og teknik.
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
• identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser
• planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter
• vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven
For at opfylde dette tages der i videst mulig omfang udgangspunkt i elevernes praktiske arbejde i fysik-kemiundervisningen.

På alle tre klassetrin arbejdes tværfagligt med biologi og geografi omkring emner der er fælles for de tre fag.

Herunder er der eksempler på emner og temaer som skolen mener der kan arbejdes med for at opfylde ovennævnte.

Emner/temaer Fysik-kemi

Landbrug og væksthuset: Lys, ioner og salte, gødning, kalk, energiproduktion, elektrisk styring, stofkredsløb, varmeledning, brændstof.

Vand: Vand og salte, syre og baser, sæbe, gødningssalte, tilstandsformer.

Energiproduktion: Induktion, transformation, distribution, tilstandsformer, rensning af røg, alternative energikilder.

Krop og sundhed: Fedtstoffer, proteiner, kulhydrater, vitaminer og mineraler, tilsætningsstoffer, bestråling af fødevarer, alkohol, sæbe, kosmetik.

Boligen: Byggematerialer, elektricitet, El-forbrug, varme.

Geografi
Beskrivelse af faget.
Vi underviser i geografi på 7.-9. klassetrin.
De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:
  • Globale mønstre
  • Naturgrundlaget og dets udnyttelse
  • Kultur og levevilkår
  • Arbejdsmetoder og tankegange

FORMÅL

 
Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og andre lande samt samfundets udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer.
Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen.
Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår.

SLUTMÅL

Efter 9. klasse.

Globale mønstre

 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
  • give eksempler på globale naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge
  • beskrive den globale befolknings- og storbyfordeling
  • give eksempler på globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourcefordeling, miljø og forurening.
Naturgrundlaget og dets udnyttelse
  • beskrive det geologiske kredsløb
  • beskrive vigtige forhold bag vejr, klima og klimaforandringer på jorden
  • beskrive hvordan isen, vandet og vinden kan forme landskaber
  • beskrive og forklare sammenhængen mellem landskab, klima, jordbund og vand som grundlag for levevilkår i verdens forskellige egne.
Kultur og levevilkår
  • beskrive og forklare vigtige forhold, der påvirker befolknings- og byudvikling med udgangspunkt i danske forhold
  • beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund
  • give eksempler på årsager til internationale konflikter begrundet i geografiske forhold
  • vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundenes udnyttelse af naturgrundlaget.
Arbejdsmåder og tankegange
  • gennemføre en analyse af globale mønstre, problemstillinger og regioner og sammenspillet mellem disse ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler
  • anvende globus, kort, fly- og satellitfotos samt elektroniske data som arbejdsredskaber til at skabe overblik og sammenhæng
  • kende verdensdele, lande, byer m.m. på kort og globus, herunder navne på væsentlige danske lokaliteter og deres placering
  • foretage undersøgelser, målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og kulturlandskabet
  • anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse.
For at opfylde ovennævnte har skolen valgt at arbejde med følgende emner og temaer.
Der arbejdes i videst mulig omfang tværfagligt med fysik/kemi og biologi.

 

 

 

 

Emner/temaer
Geografi
Landbrug og fiskeri
Væksthuset
Klima og plantebælter. Årstider. Industrialisering. Transport.
Landskabsdannelse. Primærerhverv. Jordbundstyper. Vejr. Vandets kredsløb. Kortlære. Bæredygtighed. Hjælp til udviklingslande.
Kulstof
Fossile brændstoffer. Dannelse af kul og naturgas. Ressourcer og reserver. Miljø og forurening.
Vand
Vandkredsløb. Grundvandsdannelse. Havstrømme. Erosion og opbygning. Brug og misbrug af havet.
Krop og sundhed
I-lande og U-lande. Befolkning og levevilkår globalt.
Energiproduktion
Geografisk placering i forhold til råstoflevering og distribution. Fjernvarme og elforsyning, logistik til/fra værker og samarbejde med andre værker. Bæring af forurening/luftstrømme. Andre kraftværkstyper. Alternativ energi.
Landbrug
Klimazoner og klimabælter.  Betingelser for vækst.
Levende organismer – deres opbygning
Livet på Jorden – hvornår opstod hvad. Fossiler. Vigtige tidsperioder for liv.
Mad og brændsel
Produktion. Befolkningstilvækst. Byers vækst
Atmosfære
Troposfære. Stratosfæren. Ionosfæren. Klima og klimasvingninger. Vejr og vejrændringer. Vindsystemer.
Jordens oprindelse
Evolution
Jordens geologiske livscyklus. Pladetektonik. Vulkanisme og jordskælv. Bjergkædedannelse. Bjergarter. Istidslandskabet i Danmark.
Kortlære. Globus
Brug af kort. Kende verdensdele, lande, byer på kort og globus.
Floder og bjergkæder. Tidszoner. Befolkningstæthed.
Historie
Undervisningen skal gennem alle forløb sættes i forhold til ”klassens tidslinie”, således at eleverne får en fornemmelse af, hvornår perioder og begivenheder er i forhold til hinanden.
 
Vi forsøger at inddrage elevernes næromgivelser og hverdagsliv, således at de gennem undervisningen udfordres til at finde og bruge historiske spor til forståelse af fortid og nutid.
 
Det tilstræbes, at eleverne opnår en forståelse og erkendelse af deres egen rolle i historien og i historisk sammenhæng

 

Historie 4. klasse:

Vi lægger vægt på fortællinger som et væsentligt grundlag for undervisningen. Gennem fortællingerne udfordres eleverne til at forholde sig til historiske begivenheder og personer.
 
Følgende områder kan der arbejdes med:
  • Slægt og familie
  • Historiske spor i lokalområdet
  • Forhold på landet og i byen
  • Forhold i Danmark og i Norden
  • Forskellige historiske perioder (stenalder, bronzealder, jernalder og vikingetid)
  • Historiske personer og befolkningsgrupper f.eks. riddere, vikinger, konger
  • Klassens tidslinie med placering af historiske perioder, begivenheder og personer
 
 

Historie 5.-6. Klasse:

Danmarkshistorien danner udgangspunkt for at forstå vores rolle i forhold til Norden, Europa og den øvrige verden.
Følgende områder kan der arbejdes med:
  • Opdagelsesrejser
  • Reformationen, herunder Luther
  • Enevælden
  • Napoleonskrigene.
  • Indførelsen af folkestyre
  • Forskellen på forskellige styreformer (f.eks. enevælde, diktatur, demokrati)
  • Levevilkår i Danmark under forskellige styreformer
  • Industrialiseringen
  • Historiske personligheder 
 

 Historie 7.-9. Klasse:

I 7., 8. og 9. årgang vil undervisningen i skoleårets løb blive samlet i større sammenhængende emner, således at der bliver mulighed for en højere grad af fordybelse.
Vores undervisning skal give eleverne mulighed for at fordybe sig i væsentlige historiske begivenheder og samfundsforhold fra forskellige tidsepoker samt udbygge deres indsigt i kontinuitet og forandring. De skal have lyst til at analysere og vurdere historiske begivenheder og selv videregive deres egen viden.
 
Følgende områder kan der arbejdes med:
  • Politiske ideologier.
  • 1864. Dybbøl
  • 1. verdenskrig.
  • 2. verdenskrig.
  • Den kolde krig.
  • Udviklingen af FN, Nato og EU.
 
Arbejdsformerne vil i årets løb skifte mellem individuelt arbejde og gruppearbejde, projekt, foredrag, fremlæggelser samt traditionel klasseundervisning. Historie kan også indgå tværfagligt i andre fag.
Matematik

Mangler info. 

Natur/Teknik
Vi underviser i natur/teknik fra 1. til 6. klassetrin.
De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:
  • Den nære omverden
  • Den fjerne omverden
  • Menneskets samspil med naturen
  • Arbejdsmåder og tankegange
De kundskaber og færdigheder eleverne opnår i faget natur/teknik er en del af en naturfaglig viden, som fagene fysik/kemi, biologi og geografi bygger videre på i 7. til 9. klassetrin.
Eleverne gives mulighed for at
  • undre sig og bruge deres forestillinger og nysgerrighed til oplevelser, undersøgelser og eksperimenter
  • forstå og opleve, hvorledes naturfaglig viden kan læres igennem iagttagelser, undersøgelser, læsning, tanker og eksperimenter
  • kunne forklare, beskrive og reflektere over tillært viden.

FORMÅL

 
Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler tanker, sprog og begreber, som har værdi i det daglige liv.
Elevernes iagttagelser og eksperimenter skal medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evner til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser.
Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling.

SLUTMÅL

Efter 6. klasse

Den nære omverden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • beskrive, ordne og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber
  • beskrive og forklare hverdagsfænomener
  • kende lokalområdet og anvende viden herom i andre sammenhænge
  • beskrive planter og dyr, deres livsbetingelser og deres samspil med omgivelserne
  • beskrive vigtige kropsfunktioner og væsentlige faktorer, der påvirker disse
  • anvende viden om forhold, der har betydning for menneskets sundhed
  • gøre rede for de fænomener, der knytter sig til vejret og årstiderne.

Den fjerne verden

  • perspektivere de emner og problemområder, som de kender fra det nære og sætter dem ind i regionale, globale og universale rammer
  • forholde sig til informationer fra medierne og inddrage dem i deres egen opfattelse af verden
  • redegøre for dyrs, planters og menneskers levevilkår og indbyrdes samspil forskellige steder på jorden
  • anskue fordelingen af land og hav, landskaber, klimazoner og plantebælter som regionale og globale mønstre
  • beskrive og sammenligne vigtige regioner og stater i vores egen og andre verdensdele
  • sammenholde indsigt i solsystemets opbygning og jordens bevægelser med fænomener, de selv har oplevet
  • anvende hovedtræk af jordens og livets udvikling til belysning af naturens mangfoldighed.

Menneskets samspil med naturen

  • færdes i naturen på en hensigtsmæssig og respektfuld måde
  • beskrive eksempler på naturanvendelse og naturbesvarelse samt interessemodsætninger knyttet hertil
  • redegøre for eksempler på, at menneskets forbrug af ressourcer og anvendelse af teknologi påvirker kredsløb i naturen og vurderer, hvilke konsekvenser det har for planter, dyr og mennesker
  • kende træk fra teknologiens historie og anvendelse samt følgevirkninger for planter, dyr og menneskers levevilkår
  • vurdere eksempler på miljøproblemer lokalt og globalt på baggrund af egen indsigt.

Arbejdsmåder og tankegange

  • formulere relevante spørgsmål og opstille hypoteser
  • planlægge og gennemføre iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter
  • vælge og bruge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven
  • indsamle, ordne og formidle resultater og erfaringer på forskellige måder
  • søge svar med udgangspunkt i førstehåndserfaringer
  • udnytte informationsteknologiens muligheder.
For at opfylde ovennævnte har skolen valgt at arbejde med følgende emner og temaer

1. til 2. klassetrin
3. til 4. klassetrin
5. til 6. klassetrin
Materialer og stoffer
Materialer og stoffer – sætte i system
Materialer og stoffer – anvendelse og egenskaber
Menneskets sanser, kroppen og bevægelse
Menneskets sanser, hørelse, synet, fordøjelse og lungefunktion
Mennesket – organer og blodkredsløb
Sundt og usundt – mad og hygiejne
Leve sundt – spis din grøftekant
Regler for sund levevis
Sundhed og krop – kost og motion
Dyr og planter i Danmark
Små dyr i vandløb
Små dyr i søen
Naturområder i Danmark
Skov, sø, å og mark
Dyr og planter i Danmark fra udvalgte naturtyper – deres livsbetingelser
Vigtige sammenhænge mellem planter, dyr og deres levesteder
Dyr og planter i hele verden
Botanik – planters opbygning
og bestøvning/formering
Fotosyntese – kulstofkredsløb
Brug af mikroskop
Årstiderne og vejret
Plante og vækstforsøg
Miljøproblemer –
Rensningsanlæg til spildevand
Farver, lys og tyngdekraft
Insekter – levevis og opbygning
Forsøg med planter – lys og næring
Arbejde med et fremmed land,
som adskiller sig fra Danmark.
Dyr og planter – hele verden. Naturtyper – levesteder
Biogasanlæg
Sol, måne og årstider
Måling af vejrfænomener –
Vejrstation
Surt og sødt – pH
Dag og nat
Lysets betydning for liv
Regionale og globale mønstre i landskabstyper.
Klima, landskab og plantebælter
Husdyr i Danmark –
Geografiske forhold, landskabstyper, klimazoner og plantebælter –
Solsystemets opbygning –
Årstid, klimaforskel, tidevand og dagslængde.
Insekter – fange og iagttage
Jordens og månens bevægelse – Dag og nat, årstiderne
Jordens udvikling og livets udvikling
Bygge apparater og modeller
Lave undersøgelser
Teknik og redskaber – før og nu
Lave et hus med elektriske kredsløb
Atlasøvelser – Danmark, Norden, Europa
Øhavets geologi – fra istid til nutid
Bygge apparater og modeller
Lave undersøgelser
Atlasøvelser – hele verden
Bygge apparater og modeller
Lave undersøgelser
Tysk

Formål

Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.
Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling.
Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.

Slutmål for faget Tysk :

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
  • forstå hovedindholdet af talt tysk om centrale emner
  • forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om centrale emner
  • deltage i samtaler om centrale emner, herunder redegøre for noget oplevet eller læst
  • læse, forstå og referere hovedindholdet af forskellige typer af tekster, inden for genkendelige emner
  • søge og udnytte relevante informationer fra forskellige medier inden for genkendelige emner
  • udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprog.
 

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
  • udtrykke sig forståeligt, hvad angår udtale og sætningsopbygning
  • udnytte viden om ligheder mellem tysk og dansk og mellem tysk og andre sprog
  • anvende et centralt ordforråd inden for kendte emner
  • anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk, således at kommunikationen lykkes
  • anvende centrale sprogbrugsregler, der er vigtige for, at kommunikation lykkes
  • anvende retstavning så præcist, at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig.
 

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
  • vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk
  • anvende strategier i forbindelse med kommunikation, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og bruge andre ord og vendinger
  • vælge lyttestrategier i forhold til en given situation
  • anvende forskellige læsestrategier
  • udnytte it og mediers muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation
  • anvende ordbøger, grammatiske oversigter og stavekontrol hensigtsmæssigt
  • anvende viden om skriveprocessens faser
  • vælge arbejdsform i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave
  • understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer.
 

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
  • anvende en grundlæggende viden om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier
  • drage sammenligninger mellem tysksproget kultur og egen kultur
  • anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende.
 
 
 

Delmål for faget Tysk:

Efter 6. klassetrin

 

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
  • lytte til og forstå ord og udtryk i forbindelse med nære og genkendelige emner, som interesser, fritid, venner, familien og skolen
  • følge med i udvalgte lyd- og billedmedier på tysk om genkendelige emner og danne sig en formodning om, hvad det drejer sig om
  • udtrykke sig på tysk, om sig selv, familie, fritid og skole i enkle vendinger
  • gengive hovedindholdet af en kort, let tekst
  • læse og forstå hovedindholdet af sprogligt enkle tekster med støtte i billeder
  • uddrage informationer af enkle teksttyper, som tv-programmer, reklamer og menukort
  • skrive ord inden for kendte emner.
 

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
  • udtale ord på et forståeligt tysk
  • iagttage ligheder mellem tysk og dansk
  • anvende et tilstrækkeligt ordforråd til at kunne forstå og selv opbygge enkle sætninger om nære og genkendelige emner
  • kende til verber, substantiver og adjektiver
  • stave enkle ord og udtryk.
 

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
  • turde udtrykke sig på tysk og udnytte muligheder for at opsøge sproget uden for skolen
  • gætte kvalificeret i forbindelse med lytning
  • gætte kvalificeret i forbindelse med læsning
  • foretage “ord til ord” opslag i en ordbog
 

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
  • kende til eksempler på kultur- og levevilkår i Tyskland inden for emner, som bygger på elevernes erfaringsverden
  • sammenligne eksempler på tysk kultur med egen kultur inden for deres erfaringsverden
 
 

Delmål for faget Tysk:

Efter 8. klassetrin

 

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
  • lytte til og forstå sætninger og udtryk i forbindelse med nære og genkendelige emner, som interesser, fritid, venner, familien og skolen
  • følge med i udvalgte lyd- og billedmedier på tysk om genkendelige emner og danne sig en mening om, hvad det drejer sig om
  • udtrykke sig på tysk, herunder om sig selv, familie, fritid og skole i et enkelt sprog med særlig vægt på spørge- og svarteknikker
  • gengive hovedindholdet i et enkelt sprog af en kort, let tekst
  • præsentere et forberedt emne i et enkelt sprog, bl.a. i form af planche eller rollespil
  • læse og forstå hovedindholdet af sprogligt enkle tekster om almindeligt forekommende emner, evt. med støtte i billeder
  • uddrage og anvende informationer af enkle teksttyper, som tv-programmer, reklamer og menukort
  • skrive ord, udtryk og enkle sætninger inden for kendte emner.
 

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
  • udtrykke sig med en forståelig udtale
  • iagttage ligheder mellem tysk og dansk
  • anvende et tilstrækkeligt ordforråd til at kunne forstå og tale om nære og genkendelige emner
  • anvende grundlæggende tyske høfligheds- og omgangsformer
  • afgøre, om noget foregår nu, før eller i fremtiden
  • kende til ordstilling og ordklasser
  • stave enkle ord og udtryk.
 

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
  • turde udtrykke sig på tysk og udnytte muligheder for at opsøge sproget uden for skolen
  • anvende enkle kommunikationsstrategier, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og lade kropssprog og mimik understøtte utilstrækkelig mundtlig kommunikation
  • gætte kvalificeret i forbindelse med lytning
  • gætte kvalificeret i forbindelse med læsning
  • anvende computeren til tekstbehandling og kommunikation
  • foretage “ord til ord” opslag i en ordbog
  • kende til skriveprocessens faser
  • anvende et praktisk-musisk udtryk i forbindelse med en fremlæggelse.
 

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
  • kende til eksempler på kultur- og levevilkår i Tyskland inden for emner, som bygger på elevernes erfaringsverden
  • sammenligne eksempler på tysk kultur med egen kultur inden for deres erfaringsverden
  • anvende tysk som kommunikationsmiddel, bl.a. i forbindelse med skolekontakt og e-mail.
 
 
 

Delmål for faget Tysk :

Efter 9. klassetrin

(Se slutmålet) 
 

Elevernes alsidige personlige udvikling :

 Tilegnelsen af et fremmedsprog, er en væsentlig faktor i udvikling af personlig, kulturel og folkelig bevidsthed,
herved bidrager tysk-faget i høj grad til elevens alsidige personlige udvikling.
 
Som sprogfag står tysk-faget centralt i skolens formålsbestemte opgave at være bindeled mellem barnets lille lokale verden, det store nationale- og det endnu større internationale samfund.
 
Med den stigende globalisering, Tysklands dominerende rolle kulturelt og økonomisk, og ikke mindst 80 mill
tysktalende naboer mod syd er tysk et væsentligt sprog både som redskab til international kontakt med Tyskland, kulturudveksling og international vidensformidling.
Det er skolens opfattelse, at oplæring i brug af fremmedsprog på alle planer er helt central, når skolen skal forberede eleverne til livet i en globaliseret verden med frihed og folkestyre.
Håndarbejde

Formål

  • at igangsætte og videreudvikle elevernes lyst til at skabe og udtrykke sig kreativt og   personligt,
  • at give dem arbejdsglæde og selvtillid.
  • at se de forskellige håndværksmæssige færdigheder, som en del af vores historie,   kultur og fritidsliv.
  • at oplære eleverne i følgende arbejdsproces – ide, planlægning, udførelse samt   vurdering af et produkt.
  • at opdrage eleverne til kritisk at vurdere omgivelserne m.h.t. miljø, kvalitet og   æstetik.

KUNDSKABER OG FÆRDIGHEDER

Der skal arbejdes med beklædningssyning og brugstekstiler, billeder og skulpturer, rum og scenografi, hvor udtryksformen er af såvel æstetisk som funktionel art.

DET HÅNDVÆRKSMÆSSIGE

Arbejdsmetoder og teknikker, der anvendes ved fremstilling af tekstile produkter.
Anvendelse og vurdering af materialer og redskaber, maskiner og andre teknologiske hjælpemidler, der bruges i tekstile arbejdsprocesser.
Tekstile materialers oprindelse, egenskab og fremstilling.
Ergonomiske og arbejdsmiljømæssige forhold.

DET SKABENDE

Forskellige sansepåvirkninger og oplevelser som baggrund for at kunne skabe og vurdere forskellige æstetiske udtryksformer.
Tekstil design, herunder komposition, farve funktion og materialer og deres samspil.

DET SAMFUNDSMÆSSIGE OG KULTURELLE FORHOLD
  • Æstetik og funktion og deres indbyrdes forhold.
  • Naturgivne og kulturelle forudsætninger for menneskets udformning og anvendelse   af tekstiler.
  • Forbrug i videst betydning samt de mekanismer, der styrer forbruget og påvirker   mode og design.
  • Forbruget som kommunikationsmiddel.
  • Forskellige kulturmønstre, deres sammenspil og gensidig påvirkning.

UNDERVISNINGSPLAN

3. OG 4. KL.

Følgende discipliner skal indgå :

  • Klippe
  • Tegne
  • Enkel mønsterfremstilling
  • Farvelære
  • Begynder kursus i brug af symaskine
  • Forskelligt uldarbejde (snoning, vævning, strikning, filtning m.m.)
  • Stofdekoration (maling, tryk)

Forslag til undervisningsplan

  • Billedfremstilling
  • Legetøj: handskedukker bolde krammedyr
  • Brugsting: puder, punge, kort  tændstikæsker, flag, bogomslag, forklæder, gym. pose m.m.
  • Beklædningssyning: shorts, bluse, hat

5. OG 6. KL.
Følgende discipliner skal indgå:

  • Mønsterfremstilling og -bearbejdning
  • Måltagning og beregning
  • Kendskab til symaskinens mange muligheder
  • Patchwork
  • Applikation
  • Stofdekoration og indfarvning
  • Farvelære
  • Materialelære

Forslag til undervisningsplan

  • billed- og skulpturfremstilling
  • brugsting (drager, penalhus, brevmapper)
  • beklædning (shorts, bluse, veste, gamacher, hatte)

VALGFAG

I såvel fri- som efterskolen udarbejdes der tilbud om valgfag indenfor håndarbejdsområdet. Disse valgfag bør tage deres udgangspunkt i det, eleverne er optaget af. Når området er valgt, er det vigtigt, at eleverne får mulighed for at  fordybe sig.

Musik

FORMÅL

Formålet med undervisningen i musik er at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik, til at udtrykke sig i og om musik samt at opleve og/eller erhverve glæden ved at beskæftige sig med musik. Gennem en bredt orienteret undervisning, med vægt på oplevelsen i nuet, og oplevelse af social ansvarlighed, håber vi på at kunne bibringe eleverne forudsætninger for en livslang interesse og aktiv deltagelse i musiklivet.

Gennem aktiv beskæftigelse med musik, skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik, samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab.

Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet.

CENTRALE KUNDSKABER OG FÆRDIGHEDER.

Der arbejdes med 4 hovedområder, Sang, Instrumentspil, Bevægelse og Musiklære, som i videst muligt omfang integreres i de enkelte undervisningsaktiviteter.

Sang

I undervisningen indgår et bredt repertoire af danske og udenlandske sange, gamle og nye. Det anses som vigtigt at glæden ved at synge styrkes.

Instrumentalspil

I undervisningen indgår relevante instrumenter hvor det er hensigtsmæssigt. Eleven undervises i forskellige instrumenters klanglige og tekniske muligheder og forskelligheder.

Bevægelse

Med henblik på at udvikle elevernes erkendelse af musikalsk puls, form og udtryk arbejdes der med gamle og nye sanglege, traditionelle danske og udenlandske danse samt fri bevægelse og dramatisering.

Musiklære

Gennem arbejdet med musik skal eleverne gøre erfaringer med musikkens opbygning, skærpe deres evne til at lytte koncentreret, aktivt og kritisk. Eleverne skal bevidstgøres om lyde og klanges forskellige karakterer. Noder inddrages hvor det er hensigtsmæssigt.

Sammenspil

Emneuge

Formål 

Fællesoplevelser på tværs af klasser og alder, fordybelse, ud af huset, perspektivering  af egen dagligdag, opbrud af det normale, erhvervelse af ikke fagspecifikke kundskaber indenfor temaet, samarbejde, nye sociale relationer, lære at samarbejde.

Med skolens fælles emneuger/dage ønsker vi at give eleverne fællesoplevelser på tværs af klasser og alder. Vi tror på, at eleverne i mødet med andre alderstrin får forståelse for deres eget ansvar i det større fællesskab, og for at alle har noget at give til fællesskabet uanset alder.

Med udgangspunkt i skolens overordnede målsætning (at man “kun kan virkeliggøre sit liv i et fællesskab med andre”) er det et vigtigt formål med de fælles emneuger/dage, at opøve elevernes evne til samarbejde, og at styrke deres oplevelse af det positive i fællesskab og samarbejde.

Endvidere ligger der store værdier i at eleverne får mulighed får at opdage nye sider af deres kammerater – og af sig selv. Emneugerne/dagene danner en god ramme for at opleve hinanden i nye situationer og med nye udfordringer.

Tillige giver emneuger og emnedage gode  muligheder for opbrud af dagligdagen, ud-af-huset aktiviteter og fordybelse i såvel faglige som ikke fagspecifikke kundskaber.

Centrale kundskabs- /færdighedsområder samt det faglige indhold vil bero på det aktuelle emne.

Projektarbejde

Hensigtserklæring for projektarbejde

Hensigtserklæring for kompetencer rettet mod projektarbejdsformen.

Når der ved en færdighed f.eks. står 3. – 6. klasse skal det forstås således: – Man begynder at arbejde med ”sagen” i 3. klasse og forventer, at hovedparten af klassen har tilegnet sig denne færdighed i løbet af 6. klasse.

Elevforedrag:

  • fortælle en historie for hele klassen (0.- 2. kl.)
  • holde et simpelt fagligt foredrag for hele klassen (3. – 5. kl.)
  • holde et foredrag med anvendelse af diverse hjælpemidler (plancher,
    oh-projektor m.v.) (5. – 6. kl.)

Klassediskussioner:

  • deltage disciplineret i en klassesamtale/diskussion, herunder bidrage med indlæg (0. – 3. kl.)
  • give et forberedt oplæg til en klassesamtale/diskussion (3. – 6. kl.)
  • være ordstyrer og holde sammen på diskussionen i en klassediskussion (5. – 9. kl).
  • udfærdige referat af en klassediskussion (7. – 9. kl).

Gruppearbejde:

  •  deltage i kortere gruppearbejder med konkret indhold/emne (1. – 2. kl.)
  • deltage i et gruppearbejde hvor der lægges vægt på at lytte og samarbejde (3.- 6. kl.)
  • nedskrive konklusioner på grundlag af en gruppedrøftelse (6. – 8. kl.)
  • strukturere, disponere og gennemføre et længerevarende gruppearbejde ud fra en givet problemformulering (7. – 8. kl.)

Projektarbejde:

  • lære at stille hvorfor? -spørgsmål  – og selv finde svarene (0. – 8.kl.)
  • lære at opstille mål og evaluere forløbet ( 0. –  8. kl)
  • opstille problemformuleringer til et givet overordnet emne (3. – 6. kl.)
  • gennemarbejde en afgrænset og enkel på forhånd opstillet problem-formulering (5. – 7. kl.).
  • gennemføre et projektarbejde i alle faser med læreren som lejlighedsvis vejleder (6. – 9. kl).

  • Dramatisere:
  • alene og i mindre grupper opføre små situationsspil og dramatiseringer ud fra et oplæg (0. – 2. kl.)
  • alene og i grupper komponere situationsspil/dramatiseringer og opføre dem for andre (3. – 6. kl.)

Interview:

  • forberede og gennemføre et kort interview uden notater eller båndoptager – “ gå hjem og spørg!” (1. – 3. kl.)
  • forberede og gennemføre et interview med notater og bearbejdelse (4. – 6. kl.)
  • forberede og gennemføre et større interview med notatteknik og/eller anvendelse af båndoptager eller videokamera (6. – 8. kl.)
  • bearbejdelse af billeder og lyd (7. – 9. kl.)

Telefon:

  • rette en forberedt og målrettet henvendelse til en person (5. – 7. kl.)
  • forberede og gennemføre et telefoninterview med notater (6. – 8. kl.)

Formelle henvendelser:

  • skrive et formelt brev til en ukendt person, herunder også kuvert med adresse mv. (7. – 8. kl.)

Tryksager:

  • skrive en artikel/stof til en f.eks. skoleblad, folder, brochure o.l. (4. – 6. kl.)
  • redigere en klasseavis, herunder skrive artikler med overskrift og underoverskrift, illustrationer, layout (5. – 7. kl.).

Notatteknik:

  • arbejde med “nøgleord” (3. – 5. kl.)
  • notere nøgleord fra et skriftligt oplæg og derefter fremstille disposition over indholdet og referat (5. – 7. kl.)
  • tage notater fra et foredrag, film og efterfølgende skrive et kort referat (6. – 8. kl.)

Plancher/plakater:

  • fremstille en enkel planche/plakat (3. – 6.  kl.). Man skal stille de æstetiske krav fra starten.
  • fremstille en planche/plakat, der tilgodeser en række æstetiske og funktionelle krav (6. – 8. kl.)

Overheadprojektoren:

  • anvende oh-projektoren til fremvisning af færdige transparenter (f.eks. et kort eller en sang (0. – 3. kl.)
  • fremstille transparenter ved tegning på film (1. – 3. kl.)
  • fremstille egnede  oplæg til transparenter i sort/hvid (3. – 6. kl.) .
  • anvende oh-projektor og transparenter i elevforedrag (5. – 6. kl.).

Udstillinger:

  • lave en enkel udstilling med effekter, plancher m.v. (0. – 2. kl.) .
  • lave en udstilling, der tilgodeser en række æstetiske og funktionelle krav  (4. – 7. kl.) .

Modeller:

  • Fremstilling af rumlige modeller i forbindelse med emnearbejder (3. – 5. kl.).

Rapport:

  • indsamle og bearbejde stof til en faglig rapport, hvori tekst og illustrationer af forskellig art supplerer hinanden (6. – 8. kl). 
  • som ovenfor, men med opfyldelse af krav til forside, paginering, kildehenvisninger, litteraturliste (8. kl.).

Mp3-optager:

  • afspille og optage (3. – 5. kl.).
  • redigere lyd (6. – 7. kl.) .
  • sammensætte et “radioprogram” (6. – 8. kl.).

Video:

  • afspille et videobånd (0. – 3. kl.)
  • anvende videokameraet til optagelse af sammenhængende sekvenser (5. – 7. kl).

Foto:

  • anvende et fuldautomatisk kamera (2. – 5. kl.)
  • tage billeder med digitalkamera (2. – 5. kl.)
  • overføre billeder fra digitalkamera til computerens billedbehandlingsprogram og printe ud (6. – 8. kl.)
Projektuge
Det er vigtigt at vide at der er mange måder at lave projektarbejde på. I daglig tale kan det dække over mange ting, lige fra det helt selvstændige arbejde hvor kun de ydre rammer sætter grænser, til det maksimale projekt hvor der arbejdes tværfagligt med store grupper, proces- og problemorienteret hvor problemstillingen er selvformuleret, det varer f.eks. 30 timer, og grupperne arbejder meget selvstændigt undervejs.
 
Progressionen går fra lærerstyret emnearbejde til elevstyret problemorientering.
 
Et projektarbejde sigter mod, at eleverne skaber ny viden gennem brug af faglige og relevante metoder og fremgangsmåder.
Projektarbejdsformen på Sdr. Nærå Fri- og Efterskole lægger op til, at eleverne selvstændigt undersøger spørgsmål og problemstillinger, de interesserer sig for.
 

Det betyder:

  • at der arbejdes med undersøgelse af sammenhænge med henblik på erkendelse frem for, at der udelukkende arbejdes med tilegnelse af faktaviden
  • at der arbejdes med forklaringer, forståelser og vurderinger frem for, at der arbejdes med reproduktion af et læst eller hørt stof
  • at omverdenen ikke betragtes som et afsluttet pensum i en bog, men som et dynamisk og komplekst fænomen, som skal afkodes for at få betydning og give mening
  • undren og nysgerrighed som motivation for afsøgning og præcisering af emne eller problem.
  • at indholdsvalg, arbejdsplan, gennemførelse og fremlæggelse af en undersøgelse sker i en dialog mellem lærere og elever
  • at lærerne begrunder sine valg og beslutninger og tydeligt viser, hvor de tager hensyn til elevernes synspunkter, og hvor de ikke gør det
  • at eleverne gradvist inddrages i valg og beslutninger, hvor de skal begrunde deres valg og beslutninger
  • at eleverne i den løbende evaluering af et projektarbejde opdager, hvilke faglige kvalifikationer de kan skaffe sig, som kan kvalificere kommende projektarbejde
  • at eleverne skal fremlægge resultater og vurderinger for andre på en sådan måde, at de er ansvarlige for, at de andre får et udbytte
  • at fremlæggelserne foregår på en sådan måde, at der vælges kommunikationsformer, medier og praktisk-musiske produkter med udgangspunkt i det indhold, der skal formidles herunder både verbalsproglige, kropssproglige, billedsproglige, dramatiske og praktiske kommunikationsformer
Et projektarbejde er eksemplarisk. Det betyder, at de kompetencer, eleverne tilegner sig igennem forløbet, rækker ud over den konkrete læresituation og kan bruges i andre sammenhænge.
 
For at understøtte de kompetencer og færdigheder der kræves, arbejdes der i den daglige undervisning hen imod ”Læseplan for kompetencer rettet mod projektarbejdsformen”, hvor eleverne tilegner sig mange af de redskaber der er nødvendige for at kunne arbejde tværfagligt problemorienteret.